VERTERE

Vertere er passionen for den gode, forretningsmæssige fortælling – formidlet journalistisk, så den rammer, rører og rager målgruppen.  Og dermed styrker jeres brand og forretning.

CV
Uddannet journalist og cand.public.

 

Journalist, redaktør og redaktionschef i + 10 år i JP/Politikens Hus med ansvar for landsdækkende og lokale redaktionelle samt kommercielle udgivelser. Etablering af Jyllands-Postens content marketing-afdeling. Selvstændig kommunikationsrådgiver siden 2017 med den stærke strategiske fortælling i fokus – formidlet journalistisk, så den rammer målgruppen. Desuden uddannet konfliktmægler fra Center for Konfliktløsning med løbende supervision.

 

Desuden frivillig på Hospice Søholm samt frivillig konfliktmægler ved Åben Konfliktrådgivning Århus (gratis og anonym rådgivning til borgere i konkrete konfliktsituationer) og ved KFUM’s Sociale Arbejde (gratis konfliktmægling som en del af projektet Råd til Ret).

SANNE OPSTRUP WEDEL

Jeg er journalist med en baggrund som historiefortæller i mediebranchen, hvor jeg i en årrække har idéudviklet, produceret og evalueret gode fortællinger både fra et journalistisk og et kommercielt perspektiv.

 

Fortællinger, der skærer gennem larmen

I 2017 sagde jeg mit job i mediebranchen op og stiftede egen virksomhed for at komme tæt på det, jeg elsker: at finde essensen i det, som virksomheder og menneskene bag er optændt af. Og hjælpe dem med at formidle deres passion, mål og tanker, så andre lytter og forstår.

Undervejs har jeg fundet ud af, at jeg er dygtig til at formidle komplekse budskaber for andre. Jeg kan lytte bagom budskaberne og oversætte essensen i alt det, jeg møder, til inspiration og kraft for andre.

For der skal være en nerve i de fortællinger, som virksomheder kommunikerer, for at de bliver hørt, set og forstået – og ikke bare larmer. I en verden, der larmer, er der brug for betydningsbærende fortællinger, som tager udgangspunkt i det, der ligger virksomheder, medarbejdere og mennesker på sinde.

 

Fortællinger, der forandrer og forløser

Jeg omsætter bunker af visioner, mål, tanker og drømme til en skarp essens og ser den vinkel, som er svær selv at få øje på.

I begyndelsen tænkte jeg, at det var en evne, som jeg skulle bruge til at forandre virksomheders forretning, men efterhånden har jeg fundet ud af, at den også kan bruges til at løse konflikter mellem mennesker. 

For ligesom jeg gennem stærke fortællinger løsner faste overbevisninger hos virksomheder, så de selv og deres kunder ser dem og det, de gør, i et nyt lys, så hjælper jeg også mennesker med at få et nyt syn på fastlåste konflikter. Konflikter, der ofte skyldes dårlig kommunikation, og som koster dyrt for både virksomheder og medarbejdere.

 

Fortællinger, der formidler hjerteblod

Derfor hedder min virksomhed  Vertere.

Vertere betyder at oversætte, fortolke; omsætte, forvandle (det ligger bag vores ord vision).

Vertere hjælper med at oversætte komplekse budskaber til værdifulde fortællinger – hvad enten det drejer sig om at oversætte en virksomheds strategi til fortællinger, der styrker kundernes brand og forretning eller om at oversætte menneskers konflikter til forståelse og løsninger.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.